Historien om Det hellige kors
Dansk Vestindiske Øer
Når man i dag ser fattigdommen på de Dansk Vestindiske Øer, kan man undre sig over hvordan det kunne gå så galt. Her lå jo et dansk tropiske paradis, hvor vi først frisindede frigav slaverne og senere hele landet.
Colombus
Men det tropiske paradis er en illusion, som næppe nogen siden har eksisteret. St.Croix er et meget godt eksempel. Eller rettere Santa Cruz. Det hellige kors, som Columbus døbte øen.
Kanibaler
Måske engang før han kom til øen i 1493, levede caribere og arawakere en tilværelse i harmoni med naturen. Det er dog tvivlsomt. Arawakerne er godt nok blevet beskrevet som et fredfyldt folk, men cariberene fik et lidt andet eftermæle. De var gode sømænd og krigere og når de besøgte arawakerne åd de mændene og bortførte kvinderne. En slag varmtvands vikinger.
Spansk oprydning
Men til trods caribernes evner, slog evnerne ikke til mod spaniolerne. I 1590 var de sidste indfødte væk fra Santa Cruz, slået ihjel af de spanske soldater eller solgt som slaver. Som om det havde været målet med spaniolernes tilstedeværelse, forlod de selv øen i 1596, hvor den blev erklæret fuldstændig øde.
Engelsk Herredømme
Senere prøvede både englænder og hollænder at kolonisere Santa Cruz. Måske på grund af at der ikke var flere indfødte, sloges de i stedet indbyrdes. Det var kun kort at englænderne kunne glæde sig over at de blev vinderne af den kamp.
Spansk Herredømme
I 1650 kom en spansk flåde på besøg og slog alle de ihjel, som ikke nåede at flygte. Spaniolerne efterlod et fort og lidt soldater på øen. Men de efterlod åbenbart ikke nok soldater, for i året 1651, kom øen under fransk besiddelse.
Malteserordenen
Med det sluttede perioden med kampene om Santa Cruz , som samtidig ændrede navn til det franske Sainte-Croix. En rig fransk mand købte øen og det lykkedes rent faktisk under forskellige ejere, først Malteserordenen, senere Det Fransk-Vestindeiske Kompagni at få gang i en blomstrende handel og produktion af sukker, tobak og bomuld. Eventyret varede dog ikke længe og allerede i 1695 var øen igen ubeboet.
Dansk Vestindisk Kompagni
I 1733 købte Dansk Vestindisk Kompagni øen af franskmændene. Og næsten 200 års dansk ejerskab af øen begyndte. St. Croix var den sidste af De danske Vestindiske Øer, som kom under dansk besiddelse.
Danske kolonidrømme
Danskerne havde været i området siden en ekspedition var sendt til St.Thomas i 1633. Den danske konge ønskede at få del i de rigdomme andre nationer hjemsendte fra Amerika. En ekspedition blev sendt af sted og da de fandt St.Thomas ubeboet, slog man sig ned der. De medbragte nybyggere, ca. 100 straffefanger, blev sat i land og skibene sejlede hjem.
Charlotte Amalie
I 1666 sendte man yderligere en ekspedition til St.Thomas. Den danske befolkning som var skrumpet betydelig ind, var blevet forøget med flygtninge fra de andre øer, englændere, franskmænd, portugisere og spanioler. Det lykkedes denne gang at etablere en egentlig dansk myndighed på øen. Fort Christian blev bygget som forsvar mod angreb og byen blev døbt Charlotte Amalie. Det var starten en indbringende periode for Danmark.
St.Jan & St. Cruix
Danmark udvidede sine besiddelser ved at besætte det engelske St. Jan i 1684. I 1755 overlod Dansk Vestindisk kompagni St.Croix til den danske krone.
Afrikansk import
Slaver var en naturlig del af koloniseringen af øerne. Uden slaver havde man ganske enkelt ikke arbejdskraft til at opdyrke jorden. Men det var ikke uden problemer. I 1733 ble de fleste hvide på St.Jan slået ihjel under et slaveoprør. Og Danmark havde ikke nær tropper nok i området til at nedkæmpe oprøret. Første et år efter, med franske troppers hjælp lykkes det at generobre øen. Der er ingen slaver tilbage der kan fortælle om den oplevelse.
Britisk eksportforbud
De slaver som var en betingelse for velfærden for de hvide, begyndte at blive et problem. Man havde importeret rigeligt med arbejdskraft, så der var over 100 slaver for hver hvid mand på øerne. Det skyldtes dels at slavehandlen fra Afrika effektivt var blevet stoppet af briterne i 1808. Så man havde skyndt sig at importere så meget at man kunne, for at være selv producerende. Men selv om der var mange slaver, skulle der dog gå over hundrede år inden de for alvor gjorde oprør igen.
Frigivelse af slaverne
Det var først 15 år efter at slaverne på de engelske øer var blevet frigivet og som den sidste kolonimagt i Caribien, at Danmark frigav slaverne i 1848. Men det var med kniven for struben og ikke med Kongens samtykke, at Peter von Scholten frigav slaverne uden for Fort Frederik i Frederikssted. Et udtryk for dansk menneskesind, kan ses i at Peter von Scholten på grund af dette blev anklaget for højforræderi.
Håndværker tilbud
De Dansk Vestindiske øer var ikke længere så god en forretning for Danmark. Slavernes frigivelse var en ting, men allerede i et stykke tid var priserne på sukker raslet ned. Grundlaget for indtægter til øerne forsvandt og mange plantageejere tog deres formue og rejste til deres hjemlande. Tilbage blev et forarmet folk af vidt forskellig etnisk oprindelse. Det eneste at der nu stod tilbage var at den stat som havde udbyttet dem, også skulle lade dem i stikken. I 1917 blev øerne overdraget til USA efter en folkeafstemning i Danmark. Konkursboet blev solgt med mand og mus (26.000 sjæle) for 25 millioner dollar.
Tilgivet trods alt
Så når man ser fattigdom på De Vestindiske øer skal man ikke undre sig. Men rent faktisk ser man ikke skævt til Danmark hernede. Elendigheden får USA skylden for pga en masse mislykkede reformer. Danmark får derimod æren for at man ikke har oplevet de samme racemæssige problemer her, som man kender fra de amerikanske sydstater. Der har ikke været nogen opdeling af sorte og hvide på skoler og lignende. US Virgin Islands bliver af FN betragtet som en US koloni med ret til selvstændighed. Der er dog for tiden ikke noget ønske om frigørelse fra USA.